Kvæder ved søen

Lamaer og stjerneskud

Kirsten er en af mine gamle veninder, som bor i Horsens. Hun og kæresten er lige flyttet ud på landet – i Rådved. For nylig lavede jeg og Eddie en dejlig weekend-tur, hvor vi besøgte Kirsten og Jørn på deres “landsted”.

Gåture, lækker mad og drikke, hygge med kaffe og Cubacigar under en nattehimmel med stjerneskud og fordring af deres lamaer… ja, vi nåede meget!

Vi gik en dejlig tur langs vejle Fjord. Der dukkede et lille fyrtårn op!

Kirsten og Jørn havde en flok lamaer gående rundt på deres mark. Sjove at fodre - pas på de ikke spytter!

Berlinerfotos

Jamen er det ikke!!?...

Da vi var i Berlin, ville Caroline rigtig gerne på Madame Tussauds – Berlin. Jeg gik med til det og med hende – man er jo den glade gavegiver. Der var naturligvis en hel masse tyske berømtheder – men også flere af de gamle kendtheder.

http://www.madametussauds.com/Berlin/

Fra Havelåge til Heatherhill

Jeg er så heldig at eje et sommerhus. Det ligger tæt ved stranden i Rågeleje.

Lige nu blomstrer lyngen så smuk.

Der går næsten ikke en sommerhus-weekend, hvor jeg ikke drager ud på min lille vandretur fra min havelåge på landet… over Heatherhill til vandet.

Ofte tager jeg kamera med – andre gange en madpakke – eller blot forventningen om en god kugle is fra iskiosken på Rågelejevej 101.

Fra “Havelågen” vandrer man først gennem flere forskellige mere eller mindre lukkede stisystemer, inden man kommer ud til det åbne land med lyngbakkerne… og ikke mindst udsigten til vandet og en evt. solnedgang.

Området er indhegnet og fredet, og der græsser får for at holde vegetationen nede.

Der findes jo mange andre skønne steder i Danmark – og evt. også fredede områder – det er bare at komme i gang med at udforske dem.

 

 Mere om Heatherhill

Heatherhill er et åbent, bakket og fredet naturområde med store lyngbakker, helt ud til Kattegat, nær Rågeleje. Hovedparten af Heatherhill er dækket af hede og lyngplanter. Terrænet med dets markante bakker og dale blev dannet under den sidste istid.

Heather Hill var tidligere et privatområde med en stor flot villa, der tilhørte den engelske millionær Vincent. Staten overtog villaen og området efter Anden Verdenskrig. Villaen var da ødelagt af tyske soldater og vandaler og blev revet ned. Det eneste som er tilbage er den buede stentrappe som ledte op til villaen.

Det flotte lyngbeklædte område ejes nu af Skov- og Naturstyrelsen.

Hvor? Rågelejevej. Parkering er tæt ved Rågeleje Camping og Rågeleje kiosk.

Hvornår? Hele året

Hvad koster det? Gratis